
Reiki-Healing / Chakra-afbalancering / Fjernhealing
Lad Reiki overraske dig
Reiki healing løsner blokeringer, renser på det fysiske såvel som det psykiske plan og giver energiflow mellem krop, sind og ånd.
Reiki energien går derhen, hvor netop du har brug for den, med andre ord er det dit eget system der bestemmer, hvad der heales.
Reiki er kærlighed og styrke til den enkeltes healingsproces.
Chakra afbalancering er en healing af dine 7 chakras som har til formål at skabe bedre balance mellem chakraerne.
Chakrafelterne er energifelter, som hvert står for et hovedtema i vores trivsel og som har forbindelse til din fysiske krop, men også til det følelsesmæssige og åndelige/sjælelige.
Gentagne mønstre, fødselspåvirkninger, sjælsaftryk og eventuelle sammenhænge til tidligere liv kan være relateret til et eller flere chakra.
Reiki- og Chakrahealing vil med fordel kunne anvendes i én og samme behandling, idet de to metoder supplerer hinanden.
Derfor kan healing påvirke både krop, sind og ånd/sjæl.
Hvordan?
Jeg placerer mine hænder på din krop i bestemte positioner, der dækker de vigtigste organer og chakra. Herved hjælper jeg din krop med at genfinde sin indre balance og starte dens egen selvhealingsproces. Der vil som oftest indgå en chakra balancering i Reiki behandlingen
Du får en pause fra hverdagen, der gør det muligt for dig at slappe af fysisk og psykisk. Du vil føle dig lettere og med mere overskud til at klare de daglige udfordringer. Når vi er pressede, har spændte og overanstrengte muskler svært ved at afspænde. Kroppen lagrer stressen og det viser sig ofte som smerter i ryg, lænd og knæ. En Reiki behandling afstresser hele dit system og hjælper dig i processen med at give slip.
De fleste mærker en let snurren og varme i kroppen, når mine hænder berører dem. Det er en meget afslappende behandling, der efterlader dig i ro og harmoni. Ved konkrete problemer anbefales minimum 4 behandlinger indenfor 7-10 dage for optimalt resultat.
Behandlingen foregår fuldt påklædt liggende på massagebriks og varer ca. 60 min. Børn ca. 40 min.
Fjernhealing:
Fjernhealingen kan foregå over store afstande, idet energien ikke er begrænset af rum og tid. Energi behøver ingen fysisk kontakt for at virke, den er ikke bundet til en fysisk form. Energien kan gå gennem alt og programmeres til at virke for en bestemt person, gruppe, sted, hus. Fjernhealing kan foregå mellem to personer, der sidder overfor hinanden.
Overførsel af energi er ikke afhængig af din tro. Energien vil virke, også selvom en du ikke tror på udfaldet. Dette med troen kan gøre man er mere åben for selv at mærke energien. Man kan forestille sig energien ligesom radiobølger, der aktiveres til at påvirke de svingninger, der findes hos dig. Fjernhealing skaber helhed og balance og åbner op for, at du kan påbegynde en selvhelbredende proces, Processen er meget individuel Har du f.eks. en fysisk sygdom, kan årsagen ofte findes i følelsesmæssige ubalancer, som sorg, angst og negative følelser.
Fjernhealing varer ca. 35 min. Tidspunkt for fjernhealingen aftales på forhånd. Jeg skal vide dit fulde navn og fødselsdato.
Reiki's historie
Reiki er en tusind år gammel healingsmetode, der stammer fra tibetansk buddhisme og blev brugt af de tibetanske munke til selvudvikling og erkendelse.
Metoden blev genopdaget i 1800 tallet af en kristen præst, Mikao Usui. Ved studier af gamle buddhistiske sutras opdagede han nogle glemte sanskritsymboler som refererede til healing.
For at få større viden om Healing og symbolernes hellige kraft rejste Usui til det hellige bjerg KURIYAMA. På bjerget fandt han et egnet sted til at faste og meditere. Han fastede, bad og mediterede i 21 dage. På den 21. dag fik Usui en åbenbaring fra "Den Universelle Kilde". Han oplevede symbolernes hellige kraft og blev bevidst om Reikisymbolernes helbredende kraft.
Usui opnåede stor indsigt og viden om den åndelige verden, og han udviklede Usui-systemet for Naturlig Healing også kaldet Reiki. Siden er Reiki videreført fra Reiki Mester Lærer til elev og er nu udbredt i mange lande.
Reiki er Universel Livsenergi
Udvikling og vækst sker gennem bevidsthedsændring
Mikao Usui grundlagde en skole for Reiki. Da tiden var kommet, hvor Usui skulle forlade denne verden for at gå over til den næste, videregav han Reiki Grand Master graden til Chujiro Hayashi. Hayashi blev senere læge og byggede en Reikiklinik i Kyoto, Japan.
Fru Hawayo Takata fra Hawaii kom i 1931 til Japan for at få hjælp for en alvorlig sygdom. Hayashi behandlede hende med Reiki, og hun blev rask. Inden Hayashi døde, videregav han sin viden til fru Takata, som blev hans efterfølger som Reiki Master Teacher. Fru Takata praktiserede og underviste i mange år. Hun uddannede 22 Reiki Master Lærere i USA og i Japan. Hun døde i 1980. Phyllis Furomoto, Takatas barnebarn, blev valgt som hendes efterfølger. I dag findes der flere Reiki-sammenslutninger. De stammer alle fra denne oprindelige gruppe af Reikilærere.